LIVSRO (DEL VI)

tilhører

tilblivelsen

af andre

tilhører
efterladte spor

tilhører
vi alle
hører til

tilhører
en vildtvoksende revolution
drømmen
om vidtstrakte landskaber

tilhører
den sidste vilje
de dødeliges kamp
for at tilbageerobre
udødelighedens
ødelagte territorier

tilhører
klassen
der bærer
verdenssjælens hvælving
på sine skuldre
at hverken du
eller jeg
tror
livsroen
skal findes
på fremmede planeter



dæmper

pulsen

i verden

dæmper
mørkets
hvilen

dæmper
rytmen
af nattogets
højhastighed

dæmper
vores ubegribelige
afstande
over svellernes
fjerne destination

dæmper
lyden
af synkrone åndedræt
smerten
over den fælles forbitrelse
dagens bevægelser
efterlod

dæmper
forventningen
måske
hvis du vågner
tidligt
vil alt
jeg er
ønsker at blive
endnu ikke har erkendt
fylde
denne kupé



iagttager

dagene

iagttager
skumringen

iagttager
ahorntræets ro

løvfaldets
gule
orange
røde
dyb

iagttager
for at forbindes
ikke for at forstå

iagttager
til det sidste
gentagelserne
der toner frem
for at hylde
livets gang

iagttager
hvordan
min taknemmelighed
vokser
at du stadigvæk
kan forme
den smukkeste silhuet
i grænselandet
mellem verdens lys
og egen skygge



lytter

ufortrødent

lytter
længe

lytter
til blomsterne

blåhat
hjulkrone
rødkløver
kornblomst
morgenfrue

lytter
til sider
der vendes
i en bog

lytter
til vores hviskende
skrøbelighed
genfinde
sin medfødte
ro
blandt andre
hjemmehørende
arter

lytter
til lyden
af dine lyde
hvis jeg blot
kunne ældes
her
i udkanten
af galaksen
i vildnisset
hvor birketræerne
gror



indser

sent

gentagelsernes
effekt

indser
livsroens
ophobning

indser
længslen
har en årsag

indser
sneens iskrystaller
både kan være
og forgå

indser
verdenssorgens greb
om menneskets vrede
kan løsne sig
i den kolde luft

indser
selv kærligheden
er afhængig
af uoverkommelige
afstande
at alt
dit sitrende væsen
berører
vil bestå
uden for mine hænders
rækkevidde



eftersmager

læber

eftersmager
ord

eftersmager
et indre

sød
sur
salt
bitter
umami

eftersmager
sprogets
sanselige skelnen
mellem liv
og død

eftersmager
vores hemmelighedstilstande
fremtidige verdener
som kan vokse vildt
der kan ånde frit

eftersmager
nysgerrigheden
i din søgende
stemme
mærker
den viser vej
til stedet
hvor jeg måske
er i stand
til at elske



berører

udmattelsen

mellem pulsslag

berører
vores eftertid

berører
troen
på en åbenbaring

berører
det lysvågne daggry
og de nøgne
træer

berører
forsigtigt væsentligheden
at selv
den mindste skælven
kan være
hele livet værd

berører
er nok det
af mine ord
som bedst
trækker vejret
gennem verdens krop
der mest
nøjagtigt
gengiver
din forunderlige
form



kærtegner

årene

mellem os

kærtegner
afskedens begyndelse

kærtegner
glemslen
ind
i minderne

kærtegner
at vi hverken
er forkerte
eller særlige

kærtegner
det hvileløse
at verden
ikke fylder nok
i os
ind
i overlevelsen

kærtegner
en evig gentagelse
ind
i øjeblikket
mine hænders
håb
på kroppens
sorg
svøber
din iboende
ængstelighed
i fornemmelser
for altid



eksisterer

grænseløst

i kosmos

eksisterer
i bevægelser

eksisterer
i kunsten
i kærligheden

eksisterer
i Fibonacci-tallene
i den måde
solsikker
vender

eksisterer
uden frygt
ikke fordi vi er ens
men fordi vi er forskellige

eksisterer
i mine ord
i visheden
at du aldrig
vil være alene
at der allerede
findes
en indgroet
livsro
i verden

Previous
Previous

UNDERGANG (DEL V)

Next
Next

EPILOG